Book en tid!
Gratis iværksættervejledning
Overvejer du at starte egen virksomhed? Eller er du nystartet selvstændig?
Så kan du få gratis vejledning, sparring og en uforpligtende snak om dine overvejelser hos UdviklingOdder.
Vi kan hjælpe dig gennem opstartsprocessen med bl.a.:
- startvejledning,
- tjeklisten "Drejebog til virksomhedsstart" fra Iværksætterhåndbogen med alt hvad du skal overveje, beslutte og gøre i forbindelse med opstart,
- sparring om idé, forretningsmodel og dit mindset som selvstændig,
- hjælp til udarbejdelse af budget
- afklaring af, om din forretningsmodel er økonomisk bæredygtig,
- samt henvisning til gratis vejledning hos revisor og advokat.
Vi kender de vilkår, problemer og udfordringer, iværksættere står over for, og vi har den viden, erfaring og det faglige netværk, der kan hjælpe dig på vej mod en bæredygtig fremtid som selvstændig.

Få svar på dine spørgsmål
Her er nogle af de mange spørgsmål, du kan få hjælp til at finde svar på i en vejledning hos UdviklingOdder:
- Hvordan kommer jeg i gang som selvstændig?
- Kan jeg starte virksomhed, mens jeg er ledig – eller mens jeg er i job?
- Er min idé god nok – og er der nogen, der vil betale for den?
- Hvordan skal jeg finde den rigtige pris for min ydelse?
- Kan jeg tjene nok på min idé til at leve af det?
- Kan jeg få hjælp til at lægge et budget?
- Hvordan finder jeg ud af, hvem der er min målgruppe?
- Hvordan adskiller jeg mig fra mine konkurrenter?
- Hvordan laver jeg regnskab – og hvordan fungerer det med moms og skat?
- Hvilke forsikringer har jeg brug for?
- Hvor finder jeg et lokale?
- Hvordan skal jeg markedsføre mig?
Udnyt vores viden og kom godt i gang
Erfaringer viser, at det er afgørende at have et godt fundament, når man starter virksomhed. Du kan hjælpe dig selv godt på vej ved at forberede dig på en række emner, som du før eller siden skal træffe beslutninger om. Det kan blandt andet være overvejelser om produktet/ydelsen, prissætning, markedet og konkurrenterne, salg og markedsføring, lovgivning, budgetter i forbindelse med etablering og drift, samarbejdspartnere og dine personlige ressourcer.
Hos os eller hos dig?
Du er altid velkommen hos os i Vokseværket!
Men vi kommer også meget gerne på besøg hos dig - uanset om du har kontor, butik, værksted, eller du driver virksomhed hjemmefra.